Hjemmeside til lokale butikker
Det lokale valg skal også være synligt online.
Gør det nemmere for kunder i nærheden at opdage jeres butik, jeres varer og de gode grunde til at handle lokalt.
Kunderne handler stadig lokalt – men de leder online
At handle lokalt begynder ikke nødvendigvis på gågaden. Det kan begynde hjemme i sofaen, når en kunde undersøger et produkt, leder efter inspiration eller vil finde ud af, hvor varen kan købes.
Her skal den lokale butik have mulighed for at være et reelt alternativ til de store webshops. For hvis kunden ikke kan finde jer, jeres sortiment eller de varer, I sælger online, er det svært at vælge jer – også selvom butikken ligger lige rundt om hjørnet.
En hjemmeside til en lokal butik skal derfor bygge bro mellem det digitale og det fysiske. Den skal vise, hvad man kan finde hos jer, fortælle hvad der gør butikken værd at besøge og selvfølgelig gøre det nemt at finde åbningstider, adresse og kontakt.
I behøver ikke en webshop for at være en del af kundernes digitale købsrejse.


Bygget til butikker med lokale kunder
Jeres varer og sortiment
Vis de produkter, mærker og varegrupper, kunderne kan finde hos jer – uden at I behøver sælge dem online.
Jeres åbningstider
Gør det nemt at se, hvornår butikken er åben, også ved søndagsåbent, helligdage og andre særlige åbningstider.
Jeres butik
Brug billeder og indhold til at vise butikken, udvalget og den oplevelse, kunderne får, når de kommer indenfor.
Nyheder og inspiration
Fortæl om nye varer, sæsonens udvalg, arrangementer og andet, der giver kunderne en grund til at kigge forbi.
Nem vej til butikken
Adresse, kontaktoplysninger og praktisk information skal være let at finde, når den digitale søgning skal ende med et fysisk besøg.
Hvad gør en hjemmeside god?
1. Et klart og tydeligt budskab
Dine besøgende skal hurtigt kunne forstå, hvem du er, hvad du tilbyder, og hvorfor det er relevant for dem.
2. Et udtryk der skaber tillid
Det visuelle udtryk skal passe til din virksomhed og give et troværdigt førstehåndsindtryk.
3. Nem at finde rundt på
Struktur, navigation og indhold skal gøre det enkelt at finde svar – både på computer og mobil.
4. Skabt til at blive fundet
Hjemmesiden skal være bygget, så Google og AI lettere kan forstå dine ydelser, din virksomhed og dit lokalområde.
5. Gør det nemt at tage næste skridt
Kontaktoplysninger, formularer og tydelige handlinger skal hjælpe den besøgende videre, når interessen er der.
6. Holder sig relevant over tid
En god hjemmeside skal kunne vedligeholdes, udvikles og følge med, når virksomheden, teknologien og kundernes forventninger ændrer sig.
Bliv det lokale valg – også online
Når en kunde leder efter en buket blomster, nye løbesko, garn, en gave, en bestemt vin eller en ny jakke, begynder søgningen ofte online. Her er det ikke kun webshops, der kan være relevante.
En butik få gader væk kan have præcis det, kunden leder efter – og med hurtigere leveringstid.
Derfor skal hjemmesiden hjælpe Google og AI-tjenester med at forstå, hvad I sælger, hvilke mærker og varegrupper I fører, og hvor butikken ligger. Sortiment, virksomhedsoplysninger, åbningstider og lokal information får en klar struktur, mens teknisk SEO og strukturerede data er tænkt ind i hjemmesidens grundform.
Det giver et bedre fundament for at blive fundet på lokale søgninger som garnbutik i Holstebro, herretøj i Viborg eller butik med løbesko i nærheden – men også når kunden søger efter de konkrete produkter og mærker, I har på hylderne.
På den måde kan hjemmesiden være med til at gøre “handl lokalt” til et synligt valg, allerede mens kunden undersøger mulighederne online.


En hjemmeside, I ikke selv skal vedligeholde
En butik skal først og fremmest bruge tiden på kunder, varer og den daglige drift. Hjemmesiden skal være nem at bruge, når noget skal ændres – uden at den bliver endnu en teknisk opgave i hverdagen.
I kan selv opdatere åbningstider, tilføje billeder, fortælle om nye varer eller ændre andet indhold, når der er behov for det.
Den tekniske drift og vedligeholdelse behøver I ikke tage jer af. Det er en del af hjemmesidepakken, så hjemmesiden bliver holdt i god form og kan følge med den tekniske udvikling.
Det giver jer mulighed for at bruge hjemmesiden aktivt, når det giver mening – og bruge resten af tiden i butikken.
En samlet pakke
Én samlet løsning – én leverandør – en bedre hjemmeside
Drift
Du får webhosting på danske servere med med fri trafik, backup, sikkerhed. Drevet på grøn strøm fra nordisk vind- og vandkraft.
Domæne
Vi sørger for registrering eller flytning af dit domæne til vores servere og sørger for domæneafgift og fornyelse.
Hjemmeside
Du får en hjemmeside i topklasse med vores hjemmesideplatform, der gør det enkelt for dig at opdatere siden.
Firmamail
Du og og dine medarbejdere får jeres egen firmamail med dit eget domæne.
Forbedringer
Systemet bliver løbende sikkerhedsopdateret og holdt up-to-date i forhold til seneste teknologi, SEO og AI-synlighed. Nye funktioner og forbedringer af eksisterende.
Hvad koster en hjemmeside til en lokal butik?
En Firmahjemmeside er en samlet løsning til butikker, der vil være synlige online uden nødvendigvis at drive webshop.
Design, opsætning, drift, vedligeholdelse og den tekniske del omkring hjemmesiden er samlet i den samme løsning. I får et sted til at præsentere butikken, sortimentet og de informationer, kunderne har brug for, når de skal vælge, hvor de vil handle.
I får kort sagt én hjemmeside, ét samlet setup og en løsning, der hjælper med at gøre jeres fysiske butik synlig i en digital købsrejse.
Hjemmeside
Fast lav pris på hjemmesider
Hjemmeside
Design og opsætning af hjemmeside med jeres tekster og billeder. Engangsydelse.
- Installation og opsætning
- Designtilpasning
- Modulopsætning
- Kontaktformular
- Teknisk SEO
- AI-optimering
- Indexering hos Google
- Op til 15 sideopsætninger
Drift og service
Drift og vedligehold af hjemmeside. Årlig ydelse.
- Web hosting
- 5GB plads
- Firmamails
- Serviceaftale
- System- og sikkerhedsopdateringer
- Årlig fornyelse
- 1 md. opsigelse
- Ingen bindingsperioder
Derfor er en Firma–hjemmeside en god idé
En ny hjemmeside skal ikke bare se godt ud, når den bliver lanceret. Den skal også være sikker, synlig og fungere godt i årene efter.
Du slipper for det tekniske ansvar
Vi sørger for drift, hosting, sikkerhed, backup, opdateringer og den løbende tekniske vedligeholdelse.
Din hjemmeside følger med udviklingen
Google, AI, browsere og tekniske standarder ændrer sig hele tiden. Vi forbedrer platformen løbende, så din hjemmeside ikke står stille, når resten af internettet udvikler sig.
SEO og AI-synlighed er tænkt ind fra starten
Vi arbejder med teknisk SEO, semantisk struktur og strukturerede data, så det bliver lettere for både søgemaskiner og AI-systemer at forstå din virksomhed.
Du behøver ikke starte forfra om få år
Grundform er bygget som en fælles platform, der løbende bliver vedligeholdt og forbedret. Du får derfor ikke bare en hjemmeside, der afleveres og langsomt bliver forældet.
Én samlet løsning
Hjemmeside, drift, service og løbende forbedringer hænger sammen i én løsning til en fast årlig pris.
Du driver din virksomhed. Vi sørger for hjemmesiden.
Gå i dybden
Fra skærm til butiksbesøg – hjemmesidens rolle i det lokale køb
Når en kunde mangler et produkt, begynder købet ofte online, også selv om det ender i en fysisk butik. Kunden søger efter produktet, undersøger mulighederne, sammenligner priser eller prøver at finde ud af, hvor varen kan købes. Andre kender allerede butikken gennem anbefalinger, sociale medier eller lokalområdet og bruger hjemmesiden til at undersøge sortiment, åbningstider eller adresse.
Hjemmesiden behøver ikke være en webshop for at spille en vigtig rolle i den proces. Den skal gøre butikken synlig og give kunden nok information til at vurdere, om det er værd at komme forbi. Sortiment, mærker, produktområder, service, åbningstider og placering er derfor centrale oplysninger.
For den lokale butik handler hjemmesiden ikke nødvendigvis om at flytte handlen online. Den skal være med til at få kunden ind ad døren.
Kunden skal kunne se, hvad butikken tilbyder
En lokal butik behøver ikke lægge hele lageret online med betalingsløsning, fragtberegning og løbende lagerstyring. Kunden skal derimod kunne danne sig et realistisk billede af, hvad der findes i butikken.
Det kan ske gennem produktområder, udvalgte produkter, mærker, kampagner og beskrivelser af sortimentet. En cykelbutik kan eksempelvis vise de mærker og typer af cykler, den arbejder med, mens en specialbutik kan præsentere sine vigtigste produktkategorier og den rådgivning, der følger med.
Formålet er ikke nødvendigvis, at kunden skal kunne gennemføre købet på hjemmesiden. Formålet er at få butikken med i overvejelserne, når kunden undersøger sine muligheder.
Den lokale butik kan konkurrere med webshoppen på bekvemmelighed
Webshops forbindes ofte med bekvemmelighed, men den lokale butik har nogle fordele, der kan være mindst lige så praktiske. En vare bestilt på nettet skal plukkes, pakkes, sendes og leveres. I den lokale butik kan kunden måske hente den samme vare i dag eller i morgen, når butikken åbner.
Der er ingen fragtpris, ingen ventetid på pakkeshoppen og ingen returpakke, hvis størrelse, farve eller model viser sig at være forkert. Kunden kan se eller prøve produktet og få det med hjem med det samme.
Dertil kommer den personlige betjening. I en webshop skal kunden i høj grad selv vurdere, hvilket produkt der passer bedst. I butikken kan kunden stille spørgsmål, sammenligne muligheder og få hjælp fra nogen, der arbejder med produkterne hver dag.
Det er reelle konkurrencefordele. Hjemmesidens opgave er at gøre dem synlige allerede under kundens digitale research.
Den fysiske butik skal være med i den digitale sammenligning
Den lokale butik taber ikke nødvendigvis kunden til en webshop, fordi kunden foretrækker at handle på nettet. Den kan også tabe kunden, fordi webshoppen er den eneste mulighed, kunden finder.
Derfor er lokal synlighed vigtig. Kunden kan søge efter en bestemt type butik, et mærke, en produktkategori eller et produkt kombineret med en by eller “i nærheden”. Andre søger efter butikkens navn, fordi nogen har anbefalet den.
Her skal hjemmesiden tydeligt fortælle, hvad butikken sælger, hvor den ligger, og hvornår den har åbent. Når kunden først har besluttet sig for at besøge butikken, skal vejen til adresse, telefonnummer og aktuelle åbningstider være kort.
Særlige åbningstider omkring jul, påske, helligdage og ferieperioder er derfor ikke uvæsentlige detaljer. De er en del af den information, kunden bruger til at planlægge et fysisk besøg.
Sociale medier skaber opmærksomhed – hjemmesiden skaber overblik
Facebook og Instagram er oplagte steder at vise nye varer, tilbud, kampagner og livet i butikken. De kan skabe opmærksomhed og holde kontakten med kunder, der allerede kender forretningen.
Men et socialt feed er dårligt som permanent informationsarkiv. Et produkt, der blev vist for tre måneder siden, kan være svært at finde igen, og oplysninger om sortiment, mærker, service og åbningstider bør ikke afhænge af, hvor langt kunden gider scrolle.
Hjemmesiden giver informationerne en fast struktur, mens sociale medier kan bruges til det aktuelle og levende. Et opslag kan skabe interessen, hvorefter hjemmesiden hjælper kunden med at undersøge butikken nærmere.
Kampagner kan give en aktuel grund til at besøge butikken
Hjemmesiden behøver ikke være en statisk præsentation af butikken. Kampagner, sæsonvarer, arrangementer, nyheder og tilbud kan give eksisterende og nye kunder en aktuel grund til at komme forbi.
Når kampagner håndteres som indhold på hjemmesiden, kan de fremhæves de relevante steder og fjernes igen, når de ikke længere er aktuelle. Sociale medier og annoncering kan samtidig bruges til at skabe opmærksomhed og sende kunden videre til de uddybende oplysninger.
På den måde bliver hjemmesiden ikke bare et digitalt visitkort, men en aktiv del af butikkens markedsføring.
Google og AI skal også kunne forstå butikken
Kundens research foregår ikke længere kun ved at besøge hjemmesider én efter én. Google viser allerede mange virksomhedsoplysninger direkte, og AI-tjenester gør det muligt at stille mere konkrete spørgsmål om lokale muligheder.
En kunde kan eksempelvis lede efter en lokal forhandler af et bestemt mærke, en butik med en bestemt type produkt eller et sted, hvor varen kan ses og købes fysisk. I sådanne situationer kan information om butikken blive behandlet og formidlet, før kunden selv besøger hjemmesiden.
Derfor skal hjemmesiden ikke kun være let at forstå for mennesker. Semantisk HTML, metadata, en logisk indholdsstruktur og relevante strukturerede data kan hjælpe digitale systemer med at forstå, hvem virksomheden er, hvor den ligger, og hvordan forskellige informationer hænger sammen.
Det giver ingen garanti for en bestemt placering på Google eller en anbefaling fra en AI-tjeneste. Det giver dem et bedre grundlag for at forstå og formidle information om butikken.
En lokal butik behøver ikke blive til en webshop
For nogle butikker giver en webshop god mening. For andre medfører den lagerstyring, betaling, fragt, returvarer og ekstra administration uden nødvendigvis at løse det vigtigste problem.
En hjemmeside kan have en kommerciel funktion uden selv at gennemføre købet. Den kan sørge for, at butikken bliver fundet, når kunden undersøger mulighederne, vise sortimentet og gøre fordelene ved at handle lokalt tydelige.
Det er ikke et forsøg på at slå de store webshops på deres hjemmebane. Det handler om at bruge nettet til at synliggøre det, den fysiske butik kan gøre bedre: hurtig adgang til varen, ingen fragt, personlig betjening, faglig rådgivning og mulighed for at se eller prøve produktet før købet.
En dyr hjemmeside forklædt som en billig
En Firmahjemmeside har en forholdsvis lav pris, men det skyldes ikke, at den er reduceret til en simpel skabelon. En stor del af det arbejde, der normalt gør en gennemarbejdet hjemmeside dyr, er allerede udviklet som en del af den fælles platform.
Funktioner til blandt andet åbningstider, produkt- og prisoversigter, kampagner, medarbejdere og nyheder er allerede bygget. Det samme gælder store dele af fundamentet omkring teknisk SEO, strukturerede data, performance, sikkerhed, hosting og løbende vedligeholdelse.
Butikken skal derfor ikke betale for, at det samme fundament bliver udviklet igen. Arbejdet kan i stedet bruges på butikkens design, indhold, sortiment og konkrete opsætning. Det er på den måde en dyr hjemmeside forklædt som en billig: En stor del af den dyre udvikling er allerede lavet.
Hjemmesiden skal gøre den lokale fordel synlig online
Den lokale butik og webshoppen behøver ikke konkurrere på de samme vilkår. Webshoppen kan have et enormt sortiment og holde åbent døgnet rundt. Den lokale butik kan til gengæld tilbyde varen med det samme, personlig rådgivning, mulighed for at se og prøve produktet og hjælp, hvis kunden er i tvivl.
Hjemmesidens rolle er at få de fordele med ind i kundens digitale research. Når kunden søger efter et produkt, undersøger et mærke eller leder efter en lokal forhandler, skal butikken have mulighed for at blive en del af valget.
Hjemmesiden skal ikke gøre den lokale butik til en webshop. Den skal gøre den lokale butik til et reelt alternativ til webshoppen.