Vi holder ferie og giver 50% rabat på opsætningen af en hjemmeside, hvis du kan vente, til vi er tilbage.

WordPress CMS

WordPress CMS

WordPress er et af verdens mest udbredte CMS. Fra Det Hvide Hus til den lokale kolonihaveforening. Brugt af amatører og professionelle.

WordPress er et CMS (Content Management System), hvilket på dansk betyder et indholdsredigeringssystem til styring af hjemmesidens indhold. Et CMS er en softwareplatform, der gør det lettere for almindelige webmasterbrugere at oprette, redigere og administrere indhold på en hjemmeside uden at have avancerede tekniske færdigheder.

Det er et open source-system, hvilket betyder, at det er gratis at bruge og tilpasse og bliver vedligeholdt op opdateret af frivillige i hele verden. Med WordPress får du derfor et CMS der løbende bliver videreudviklet uden du skal finde den store pengepung frem.

Hvad er WordPress?

WordPress er – set med IT-øjne – hjemmesidens styresystem. På det styresystem kan du, ligesom på din pc og mobil, installere programmer, ændre i udseendet og arbejde med indhold.

Som professionel vil vi gerne så tæt på kernesystemet som muligt uden alt for mange ekstra tilføjelser. De ekstra tilføjelser rækker nemlig ind i styresystemets kildekode og kan give store problemer, hvis nye versioner ikke passer sammen. Det er grunden til, at rigtig mange hjemmesider lever på kanten af god sikkerheds-skik uden at blive opdateret og dermed eksponeret for hackere.

Det er nemt at komme i gang med at arbejde i WordPress, hvis man har de basale IT-færdigheder.

WordPress Tema / Theme

Et tema er hjemmesidens design udad til. Som professionel har du dit eget tema, der er udviklet og designet præcis til din virksomhed og dine tekniske behov med alt inden for SEO og teknisk optimering. Som privat eller forening findes der massere af færdiglavede temaet, som kan tilpasses til husbehov. “One-fit-all” temaerne har den ulempe at de ofte er meget store og tunge for at omfavne flest muligt og giver sjældent et særlig unikt designudtryk.

Plugins

Plugins er et tilføjelsesprogram – en slags app – til styresystemet, som kan hjælpe med funktioner, integrationer og designelementer.

Ligesom vi kender fra vores mobiltelefoner, kan mange ekstra apps godt give problemer med ydeevne og få hele hjemmesiden til at bryde sammen, hvis man ikke har styr på at holde systemerne opdateret rigtigt.

Plugins må aldrig være en lappeløsning på manglende viden om webudvikling. Vi bruger i gennemsnit under 10 plugins pr. hjemmeside

Builder

WordPress kommer som standard med Gutenberg editor, som er en avanceret udgave af en klassisk teksteditor (som Word). Det gør det nemt for helt almindelig webmaster brugere at opsætte indholdssider og indsætte tekster og billeder.

Elementor

De seneste er er pluginnet Elementor blevet et udbredt værktøj til at designe hjemmesider i et drag-and-drop-system. Det kræver nemlig ingen erfaring som webudvikler eller teknisk knowhow at kaste sig ud i brugen af Elementor.

Det er hurtigt at lave en hjemmeside, men ulemperne er, at hele koden er maskingeneret og hjemmesiderne sjældent indeholder alle de tekniske opsætninger, der skal til for at drive en professionel hjemmeside. Er du på udkig efter en nem løsning til din private hjemmeside i haveforeningen er Elementor et godt bud.


Lær alt om hjemmesider

Få viden, nyheder og tips & trick til din mail.

Chat