Hjemmeside til selvstændige
Få en hjemmeside, der gør din virksomhed nem at finde, forstå og kontakte – uden at du selv skal stå for det tekniske.
Hjemmesiden skal hjælpe dig i hverdagen
Som selvstændig har du mange forskellige opgaver at holde styr på. Hjemmesiden skal ikke være endnu en af dem.
Den skal gøre det nemt for nye kunder at forstå, hvad du tilbyder, og hjælpe eksisterende kunder med selv at finde de oplysninger, de har brug for.
Det kan være dine ydelser, priser, åbningstider, kontaktoplysninger, booking eller praktiske spørgsmål.
En Firmahjemmeside samler virksomhedens vigtigste informationer på dit eget domæne og giver dig en løsning, hvor både hjemmeside og teknisk drift bliver passet.


Gør det nemt at være kunde hos dig
Behovet afhænger af din virksomhed, men formålet er det samme: Kunden skal hurtigt kunne finde den rigtige information og komme videre.
Dine ydelser
Gør det tydeligt, hvad du tilbyder, og hvem dine ydelser er relevante for.
De vigtigste ydelser kan få deres egne sider med plads til at forklare indhold, priser, arbejdsform og andre relevante oplysninger.
Praktiske informationer
Åbningstider, kontaktoplysninger, priser og andre praktiske informationer skal være nemme at finde.
Grundforms moduler gør det samtidig enkelt at holde oplysningerne opdaterede, når noget ændrer sig.
Erfaring og anbefalinger
Cases, kundeanbefalinger og andre eksempler kan være med til at dokumentere din erfaring og give nye kunder et bedre grundlag for at vælge dig.
Personen bag virksomheden
I en mindre virksomhed betyder personen bag ofte meget for kundens valg.
Hjemmesiden giver plads til at fortælle om din erfaring, faglighed og den måde, du arbejder på.
En tydelig vej videre
Det skal være nemt at tage næste skridt.
Afhængigt af virksomheden kan det være at ringe, sende en besked, udfylde en formular, booke en tid eller besøge din forretning.
Hvad gør en hjemmeside god?
1. Et klart og tydeligt budskab
Dine besøgende skal hurtigt kunne forstå, hvem du er, hvad du tilbyder, og hvorfor det er relevant for dem.
2. Et udtryk der skaber tillid
Det visuelle udtryk skal passe til din virksomhed og give et troværdigt førstehåndsindtryk.
3. Nem at finde rundt på
Struktur, navigation og indhold skal gøre det enkelt at finde svar – både på computer og mobil.
4. Skabt til at blive fundet
Hjemmesiden skal være bygget, så Google og AI lettere kan forstå dine ydelser, din virksomhed og dit lokalområde.
5. Gør det nemt at tage næste skridt
Kontaktoplysninger, formularer og tydelige handlinger skal hjælpe den besøgende videre, når interessen er der.
6. Holder sig relevant over tid
En god hjemmeside skal kunne vedligeholdes, udvikles og følge med, når virksomheden, teknologien og kundernes forventninger ændrer sig.
Bliv fundet på det, du tilbyder
Potentielle kunder kender ikke nødvendigvis din virksomhed på forhånd.
De kan søge efter en bestemt ydelse, et produkt eller en virksomhed i deres lokalområde. I stigende grad kan de også bruge AI-tjenester til at undersøge muligheder og finde virksomheder, der passer til deres behov.
Derfor skal hjemmesiden tydeligt beskrive, hvad virksomheden tilbyder, hvem den hjælper, og hvor den arbejder.
Hjemmesiden er bygget med teknisk SEO og strukturerede data, der hjælper Google og AI-tjenester med at forstå virksomheden og sammenhængen mellem dens ydelser, placering og øvrige informationer.
Det giver hjemmesiden et bedre teknisk grundlag at blive fundet og forstået på.


En hjemmeside, du ikke selv skal vedligeholde
Du skal kunne ændre de oplysninger om virksomheden, som naturligt ændrer sig over tid, uden samtidig at skulle overtage ansvaret for hjemmesidens teknik.
Tekster, billeder, ydelser, priser, åbningstider og andre relevante informationer kan opdateres direkte på hjemmesiden. Grundforms moduler gør det enkelt at administrere de oplysninger, der bruges flere steder.
Den tekniske del bliver håndteret som en del af løsningen. Det gælder blandt andet hosting, backup, sikkerhed, systemopdateringer og vedligeholdelse af Grundform.
Platformen bliver samtidig løbende udviklet, når teknologien og kravene til hjemmesider ændrer sig. Det gælder blandt andet teknisk SEO, strukturerede data og den måde, søgemaskiner og AI-tjenester kan læse hjemmesidens indhold.
Du kan derfor holde virksomheden og indholdet opdateret uden selv at skulle holde hjemmesidens tekniske fundament opdateret.
En samlet pakke
Én samlet løsning – én leverandør – en bedre hjemmeside
Drift
Du får webhosting på danske servere med med fri trafik, backup, sikkerhed. Drevet på grøn strøm fra nordisk vind- og vandkraft.
Domæne
Vi sørger for registrering eller flytning af dit domæne til vores servere og sørger for domæneafgift og fornyelse.
Hjemmeside
Du får en hjemmeside i topklasse med vores hjemmesideplatform, der gør det enkelt for dig at opdatere siden.
Firmamail
Du og og dine medarbejdere får jeres egen firmamail med dit eget domæne.
Forbedringer
Systemet bliver løbende sikkerhedsopdateret og holdt up-to-date i forhold til seneste teknologi, SEO og AI-synlighed. Nye funktioner og forbedringer af eksisterende.
Hvad koster en hjemmeside til en selvstændig?
En hjemmeside til en selvstændig behøver ikke være et stort webprojekt for at løse de vigtigste opgaver.
Firmahjemmesider.dk bygger på Grundform, hvor det tekniske fundament og funktionerne allerede er udviklet. Design, indhold og opsætning tilpasses din virksomhed, mens hosting, firmamail, service og den løbende tekniske vedligeholdelse er samlet i løsningen.
Alle Grundforms moduler er med, så du kan bruge de funktioner, der passer til virksomheden nu, og tage flere i brug, hvis behovene ændrer sig.
Hjemmeside
Fast lav pris på hjemmesider
Hjemmeside
Design og opsætning af hjemmeside med jeres tekster og billeder. Engangsydelse.
- Installation og opsætning
- Designtilpasning
- Modulopsætning
- Kontaktformular
- Teknisk SEO
- AI-optimering
- Indexering hos Google
- Op til 15 sideopsætninger
Drift og service
Drift og vedligehold af hjemmeside. Årlig ydelse.
- Web hosting
- 5GB plads
- Firmamails
- Serviceaftale
- System- og sikkerhedsopdateringer
- Årlig fornyelse
- 1 md. opsigelse
- Ingen bindingsperioder
Derfor er en Firma–hjemmeside en god idé
En ny hjemmeside skal ikke bare se godt ud, når den bliver lanceret. Den skal også være sikker, synlig og fungere godt i årene efter.
Du slipper for det tekniske ansvar
Vi sørger for drift, hosting, sikkerhed, backup, opdateringer og den løbende tekniske vedligeholdelse.
Din hjemmeside følger med udviklingen
Google, AI, browsere og tekniske standarder ændrer sig hele tiden. Vi forbedrer platformen løbende, så din hjemmeside ikke står stille, når resten af internettet udvikler sig.
SEO og AI-synlighed er tænkt ind fra starten
Vi arbejder med teknisk SEO, semantisk struktur og strukturerede data, så det bliver lettere for både søgemaskiner og AI-systemer at forstå din virksomhed.
Du behøver ikke starte forfra om få år
Grundform er bygget som en fælles platform, der løbende bliver vedligeholdt og forbedret. Du får derfor ikke bare en hjemmeside, der afleveres og langsomt bliver forældet.
Én samlet løsning
Hjemmeside, drift, service og løbende forbedringer hænger sammen i én løsning til en fast årlig pris.
Du driver din virksomhed. Vi sørger for hjemmesiden.
Gå i dybden
Når hjemmesiden bare er én af mange ting, du skal holde styr på
Som selvstændig er hjemmesiden vigtig, men den er sjældent det, arbejdsdagen handler om. Kunder skal betjenes, opgaver skal løses, telefonen skal besvares, tilbud skal sendes, og regnskabet forsvinder desværre heller ikke, bare fordi man ignorerer det længe nok.
Derfor skal hjemmesiden først og fremmest gøre arbejdet lettere. Den skal hjælpe nye kunder med at forstå virksomheden, give eksisterende kunder adgang til de vigtigste informationer og sørge for, at virksomheden har en ordentlig tilstedeværelse på nettet.
Det kræver ikke nødvendigvis en stor eller kompliceret hjemmeside. Det kræver, at de rigtige informationer er til stede, at de er nemme at finde, og at det tekniske omkring hjemmesiden ikke bliver endnu et ansvarsområde for dig.
Hjemmesiden skal forklare virksomheden, når du ikke selv gør det
I en mindre virksomhed ligger meget viden hos ejeren. Du ved præcis, hvad du laver, hvilke opgaver du tager, hvilke kunder du hjælper, og hvorfor din måde at gøre tingene på giver mening.
Den viden skal hjemmesiden kunne formidle videre.
En potentiel kunde skal ikke være nødt til at ringe for at finde ud af, om du overhovedet tilbyder den relevante ydelse. Hjemmesiden skal give et klart billede af virksomheden, ydelserne og den praktiske vej videre.
Det betyder ikke, at alle spørgsmål skal besvares online. Mange opgaver kræver en samtale, et tilbud eller en individuel vurdering. Men kunden kan være langt bedre forberedt, når den første kontakt bliver taget.
Kunden kan allerede kende dig, når hjemmesiden bliver besøgt
Mange selvstændige får en stor del af deres kunder gennem anbefalinger, netværk og tidligere kunder. Derfor er det let at undervurdere hjemmesidens betydning, fordi den ikke nødvendigvis står registreret som årsagen til henvendelsen.
Men kunderejsen kan begynde med en anbefaling og fortsætte online. Kunden får virksomhedens navn, søger efter det og besøger hjemmesiden for at undersøge, hvad du laver, og om virksomheden virker relevant.
Hjemmesiden bliver dermed en del af beslutningen uden at have skabt den oprindelige interesse. Den skal bekræfte det indtryk, kunden allerede har fået, og gøre næste skridt enkelt.
Det samme gælder eksisterende kunder. De kan vende tilbage for at finde telefonnummer, åbningstider, en bestemt ydelse eller andre oplysninger uden nødvendigvis at have behov for at kontakte dig.
Den skal også kunne skaffe nye kunder
For andre selvstændige spiller Google og lokal synlighed en langt større rolle. Det gælder især virksomheder, hvor kunden aktivt leder efter nogen, der kan løse et konkret behov.
Her skal hjemmesiden kunne mere end at dukke op ved en søgning på virksomhedens navn. Ydelserne skal beskrives tydeligt, og det skal være forståeligt, hvilket geografisk område virksomheden arbejder i, hvis placeringen har betydning.
Det giver søgemaskiner et bedre grundlag for at forbinde hjemmesiden med relevante søgninger. Samtidig lander kunden på indhold, der faktisk forklarer den ydelse, der blev søgt efter, frem for blot en generel forside.
Ikke alle selvstændige har samme behov for søgetrafik. Hjemmesiden skal understøtte den måde, netop din virksomhed får kunder på.
Kunden leder efter svar, ikke efter webdesign
Når en potentiel kunde besøger hjemmesiden, er designet en del af det samlede indtryk. Men kunden kommer sjældent for at beundre hjemmesiden. Der er et konkret behov bag besøget.
Kan virksomheden hjælpe? Hvad tilbyder den? Hvor ligger den? Hvad koster det? Hvornår er der åbent? Hvordan bestiller eller kontakter man?
Hvilke spørgsmål der er vigtigst, afhænger af virksomheden. En behandler har andre behov end en håndværker, og en rådgiver har andre end en lokal butik.
Derfor skal indhold og funktioner tilpasses virksomheden, mens det tekniske fundament kan være det samme. Det er en væsentlig del af idéen bag Firmahjemmesider.dk: Det almindelige skal ikke udvikles på ny, bare fordi virksomhederne er forskellige.
Hjemmesiden kan tage nogle af de små henvendelser
En telefonopringning tager måske kun få minutter. Men hvis spørgsmålet er noget, kunden lige så godt kunne have fundet på hjemmesiden, er det stadig en afbrydelse.
Åbningstider, priser, ydelser, kontaktoplysninger, medarbejdere, arrangementer og andre praktiske informationer kan derfor have en værdi, der ikke direkte kan måles i nye kunder. De kan gøre virksomheden lettere at være kunde hos.
Det er især relevant for selvstændige, der selv besvarer telefonen midt i dagens øvrige arbejde. Hjemmesiden kan tage sig af de enkle spørgsmål, så du kan tage dig af dem, der faktisk kræver dig.
En god hjemmeside er derfor ikke kun markedsføring. Den kan også fungere som en lille del af virksomhedens kundeservice.
Du skal kunne ændre det, der ændrer sig
En hjemmeside bliver mindre nyttig, hvis det er besværligt at holde informationerne korrekte. Derfor skal almindelige ændringer kunne foretages uden at kræve teknisk viden.
Det kan være åbningstider, priser, ydelser, medarbejdere, anbefalinger eller andre informationer afhængigt af virksomheden. Når oplysningerne administreres som egentligt indhold frem for tilfældige tekstfelter rundt omkring på siderne, bliver de lettere at holde styr på.
Du ændrer informationen ét sted, og hjemmesiden sørger for præsentationen de steder, hvor den skal bruges.
Det reducerer både arbejdet og risikoen for, at forskellige dele af hjemmesiden ender med at vise forskellige oplysninger.
Google skal kunne forstå, hvad virksomheden laver
En hjemmeside bliver ikke automatisk let at forstå for søgemaskiner, bare fordi den ser overskuelig ud for mennesker. Derfor ligger en del af arbejdet med hjemmesiden under overfladen.
Teknisk SEO, semantisk HTML, metadata, interne links og strukturerede data hjælper med at beskrive indholdet og sammenhængene på hjemmesiden. Det kan eksempelvis være forbindelsen mellem virksomheden, dens ydelser, geografiske placering og andre relevante oplysninger.
Det giver ingen garanti for bestemte placeringer i Google. Konkurrence, indhold, virksomhedens omdømme og mange andre forhold spiller også ind.
Men hjemmesiden bør ikke starte med et teknisk handicap, fordi alt arbejdet er brugt på den del, kunderne kan se.
AI skal også kunne forstå virksomheden
Kunder bruger i stigende grad AI-tjenester til at undersøge muligheder, få anbefalinger og forstå, hvilke typer virksomheder der kan hjælpe med et bestemt behov.
Det gør præcise oplysninger endnu vigtigere. En hjemmeside, der konkret beskriver virksomheden, ydelserne og eventuelt det geografiske område, giver et bedre informationsgrundlag end generelle formuleringer om god service og høj kvalitet.
Den tekniske struktur kan understøtte det ved at gøre informationerne og deres indbyrdes sammenhæng tydeligere for maskiner.
Det betyder ikke, at hjemmesiden automatisk bliver anbefalet af en AI. Ingen seriøs leverandør kan love det. Målet er at gøre virksomheden så forståelig som muligt for de systemer, der læser og fortolker nettet.
Du skal ikke selv følge med i alt det tekniske
Webteknologi ændrer sig løbende. WordPress, browsere, sikkerhedskrav, søgemaskiner og de tjenester, hjemmesiden skal fungere sammen med, står ikke stille.
Det er næppe derfor, du blev selvstændig.
Hosting, sikkerhed, systemopdateringer og den løbende tekniske vedligeholdelse er derfor en del af løsningen. Når der sker relevante ændringer i det fælles tekniske fundament, kan hjemmesiderne forbedres uden, at hver enkelt virksomhed skal bestille et nyt webprojekt.
Du skal stadig holde virksomhedens egne informationer korrekte. Men du behøver ikke samtidig være den, der holder øje med den tekniske platform under dem.
En dyr hjemmeside forklædt som en billig
En Firmahjemmeside kan leveres til en forholdsvis lav pris, fordi en stor del af det tekniske arbejde allerede er udført. Funktioner til forskellige typer virksomhedsindhold er udviklet, og fundamentet omkring SEO, strukturerede data, performance, sikkerhed og drift skal ikke bygges fra bunden for hver kunde.
Det betyder ikke, at alle får den samme hjemmeside. Design, struktur, indhold og de funktioner, der faktisk bruges, bliver tilpasset virksomheden.
Forskellen ligger i, hvad du ikke betaler for. Du betaler ikke for, at almindelige webfunktioner bliver opfundet og programmeret endnu en gang, blot fordi dit firmanavn skal stå øverst.
Det er på den måde en dyr hjemmeside forklædt som en billig: Meget af det arbejde, der normalt ville gøre et individuelt webprojekt dyrere, ligger allerede i platformen.
Hjemmesiden skal passe ind i virksomheden – ikke omvendt
Som selvstændig har du sandsynligvis allerede rigeligt at holde styr på. En hjemmeside skal derfor ikke introducere endnu et teknisk projekt, der kræver løbende opmærksomhed for bare at fungere.
Den skal være et arbejdsredskab i baggrunden. Den skal hjælpe kunder med at finde virksomheden, forstå hvad du tilbyder og få de oplysninger, de har brug for. Og den skal kunne udvikle sig, hvis virksomheden ændrer sig.
Det giver dig et fast digitalt fundament uden at gøre dig til webadministrator ved siden af alt det andet.
Du driver virksomheden. Hjemmesiden skal hjælpe med arbejdet – ikke skabe mere af det.